Berber-stilen stammer fra de nomadiske traditioner i Atlasbjergene i Nordafrika, hvor håndvævede tæpper blev skabt for at give varme og beskyttelse mod elementerne i hjemmet. Gennem generationer har æstetikken – kendetegnet ved sin tykke, bløde luv og minimalistiske, geometriske motiver – rejst og udviklet sig og fundet et levende andet hjem i vævecentrene i Afghanistan.
I forbindelse med afghansk håndværk refererer udtrykket 'håndknyttet' til teknikken, hvor man binder individuelle tråde af uld fast på et fundament. Dette er en hævdvunden metode, der muliggør større kontrol over mønster og tæthed sammenlignet med andre vævestilarter. Den 2-trådede konstruktion, der ofte benyttes i denne region, betyder, at ulden er tvundet for ekstra styrke, hvilket resulterer i en luv, der er mere glansfuld og modstandsdygtig over for daglig brug.
Visuelt er disse tæpper kendt for deres fokus på det negative rum og abstrakte, ofte spontane, geometriske mønstre. Mens traditionelle designs kan indeholde diamanter eller brudte linjer, inkorporerer den moderne udvikling af stilen ofte mere kunstneriske, frit flydende motiver. Brugen af jordfarvet, ufarvet eller naturfarvet uld er et kendetegn, der ærer tæppets forbindelse til landskabet.
At købe et tæppe fra denne tradition er en investering i kulturarv og menneskelige færdigheder. Da disse stykker er lavet i hånden uden brug af automatiserede væve, bærer de på menneskehåndens subtile ufuldkommenheder, som fejres som tegn på autenticitet. At eje et sådant tæppe er en måde at forbinde sig med en lang række af håndværkere, der har holdt dette vigtige håndværk i live gennem skiftende tider.