Gabbeh-stilen stammer fra de nomadiske stammer i Mellemøsten, hvor vævere skabte disse tæpper til deres eget daglige brug frem for til kommerciel handel. Disse tæpper var traditionelt tykke og enkle, designet til at give varme og komfort i barske miljøer. I dag har traditionen udviklet sig, og de fineste moderne fortolkninger bliver skabt i Indien, hvor stilens rige historie bevares og forfines.
Begrebet Loribaft refererer til en specifik variant af høj kvalitet af den traditionelle Gabbeh, karakteriseret ved en tættere knytning og en mere raffineret finish. Ved at bruge en strammere vævning skaber håndværkerne en glattere og mere detaljeret overflade, der løfter den rustikke charme fra de oprindelige nomadiske designs, mens håndværkets autenticitet bevares.
Visuelt defineres disse tæpper af deres brug af åbne, stemningsfulde felter og symbolske motiver. Mens traditionelle Gabbeh-tæpper ofte indeholdt minimalistiske landskaber eller dyreformer, inkorporerer Loribaft-stilen hyppigt mere komplekse mønstre og levende, mættede farver. De dybe røde toner, der ses her, er et klassisk kendetegn for traditionen, der symboliserer energi og liv, mens den centrale mosaik afspejler væverens personlige historiefortælling.
At eje et tæppe fra denne tradition er en investering i kulturarv. Samlere værdsætter disse tæpper for deres afvigelse fra de stive, formelle mønstre, som findes i mange andre vævetraditioner, og foretrækker i stedet håndværkerens spontane, kreative ånd. Hvert tæppe fungerer som en håndgribelig forbindelse til en langvarig praksis af funktionel kunst, der er beregnet til at blive værdsat i generationer.