Loribaft-tæppetraditionen er en moderne udvikling af det klassiske Gabbeh-tæppe, en stil der traditionelt blev vævet af nomadestammer i Mellemøsten. Mens originale Gabbeh-tæpper ofte var enkle, tykke og meget abstrakte, repræsenterer Loribaft-stilen en mere raffineret tilgang, der er kendetegnet ved en højere knudetæthed og en glattere, mere elegant luv, der bygger bro mellem stammeautenticitet og moderne boligindretning.
Udtrykket 'Lori' refererer til Luri-folket fra Mellemøsten, som er kendt for deres ekspertise inden for vævning, mens 'baft' ganske enkelt betyder 'at væve' eller 'selve vævningen'. Denne stil er anerkendt for sit fokus på uldens kvalitet og farvernes dybde, hvor der ofte anvendes naturlige farvestoffer for at opnå de rige, jordnære nuancer, der er et kendetegn for traditionen.
Visuelt er disse tæpper defineret ved deres åbne felter og sparsomme, symbolske motiver. I modsætning til mere formelle tæppetraditioner med mange medaljoner, har Loribaft ofte en mere minimalistisk tilgang, hvor teksturen og det subtile samspil mellem farverne er i centrum. Kanterne er typisk underspillede, hvilket giver hovedfeltet plads til at ånde og skaber en følelse af rummelighed i lokalet.
At samle på et Loribaft-tæppe er en anerkendelse af et håndværk, der værdsætter menneskelig forbindelse og kulturarv frem for masseproduktion. Disse tæpper er meget eftertragtede af dem, der værdsætter håndværkerens historie og holdbarheden af naturlige materialer. At eje et er en forpligtelse til en tradition, der hylder skønheden i det uperfekte og den varige værdi af langsomt, intentionelt håndværk.