Gabbeh-tæpper er dybt forankret i de nomadiske traditioner fra Mellemøsten, hvor de oprindeligt blev vævet til privat brug frem for til handel. Disse tæpper er kendt for deres tykke, bløde luv og forenklede, ofte geometriske designs, der afspejler væverens personlige forbindelse til miljøet og omgivelserne.
Betegnelsen Loribaft refererer til en specifik, raffineret stil inden for Gabbeh-vævning. Mens traditionelle Gabbeh-tæpper ofte er meget grove og enkle, udmærker Loribaft-tæpper sig ved en langt højere knudetæthed og en mere sofistikeret brug af uld. Denne udvikling i håndværket giver mulighed for mere detaljerede mønstre og en glattere, mere skinnende overflade, der løfter tæppet fra en simpel brugsgenstand til et kunstværk.
Det visuelle sprog i Loribaft-tæpper indeholder ofte subtile, åbne felter og finurlige, spredte motiver, der fortæller historier fra dagligdagen, såsom dyr, planter eller abstrakte former, der repræsenterer ørkenlandskabet. Disse designs er sjældent rigide, men tillader i stedet en spontan og organisk opbygning, der gør, at hvert tæppe føles levende og udtryksfuldt.
I dag har traditionen med at væve disse tæpper spredt sig til regioner som Indien, hvor håndværkere fortsætter med at ære de originale teknikker, samtidig med at de bringer nyt liv til håndværket. Samlere værdsætter disse tæpper for deres autenticitet, uldens varme og den tydelige forbindelse, de skaber til en lang og vedvarende historie om menneskelig kreativitet og dygtighed.