Gabbeh-traditionen har sine rødder i de nomadiske kulturer i Mellemøsten, hvor vævere skabte disse tæpper primært til personlig brug og som beskyttelse mod de barske elementer. I modsætning til mere formelle, byvævede tæpper blev Gabbeh-tæpper traditionelt lavet med fokus på enkelhed, nytteværdi og væverens personlige udtryk af sin egen verden, ofte med dristige, abstrakte mønstre inspireret af deres omgivelser.
Betegnelsen 'Loribaft' refererer til en specifik, forfinet stil inden for Gabbeh-vævning, der er kendetegnet ved en højere knudetæthed og en mere raffineret finish. Mens traditionelle Gabbeh-tæpper er kendt for deres tykkere, løsere luv, introducerer Loribaft-tilgangen en finere kvalitet, der giver mulighed for mere detaljerede mønstre og en glattere, mere elegant overflade, hvilket bygger bro mellem rustik charme og sofistikeret kunst.
Visuelt defineres disse tæpper af deres brug af mættede, naturlige farvestoffer og symbolske geometriske motiver, der ofte repræsenterer elementer fra naturen, stammeidentitet eller lokal folklore. Det stribede layout, som ses her, er en klassisk variation, der bruger farver til at skabe en følelse af bevægelse og dybde. Valget af farver følger ofte regionale traditioner, hvor jordfarver og levende accenter afspejler de landskaber, hvor disse tæpper historisk set er blevet produceret.
At eje et stykke fra denne tradition er en handling, der bevarer en rig kulturarv, som strækker sig over generationer. Det betyder en påskønnelse af det menneskelige element i boligindretningen, da hver lille variation i farve eller mønster fortæller historien om den håndværker, der har lavet det. Disse tæpper er højt værdsatte af samlere for deres autenticitet, den varme de bringer til et rum og de vedvarende færdigheder, der kræves for at producere dem.