Gabbeh-tæpper har en historisk baggrund, der er forankret i de nomadiske traditioner i Mellemøsten, hvor de oprindeligt blev vævet af stammevævere til personlig brug frem for handel. Disse tæpper var designet til at give varme og komfort i barske klimaer og fungerede ofte som sengetøj eller tæpper for familiemedlemmer.
Selve betegnelsen Gabbeh refererer til en stil, der traditionelt er tykkere og mere rustik end andre regionale tæppevarianter. I modsætning til de formelle, symmetriske mønstre, man finder i urbane værksteder, er disse tæpper kendetegnet ved deres minimalistiske æstetik og brug af levende, naturlige farvestoffer, der ofte fortæller en visuel historie gennem enkle geometriske former eller, som det ses her, et fokus på rig, monokrom dybde.
I de senere årtier har Gabbeh-traditionen udviklet sig gennem arbejdet hos håndværkere i Afghanistan, som har tilpasset disse klassiske teknikker til nutidig smag i boligindretning. Denne udvikling bevarer håndværkets sjæl, samtidig med at den omfavner et renere, mere moderne udtryk, der fremhæver uldens høje kvalitet og de subtile nuancer i det håndspundne garn.
At samle på et tæppe fra denne tradition er en handling, der bevarer et menneskecentreret håndværk, som i store træk har været uændret i generationer. Disse tæpper værdsættes ikke kun for deres æstetiske appel, men for den forbindelse, de giver til historien om nomadelivet og den dedikation, som de mennesker, der fortsat praktiserer denne krævende og tidløse kunstform i dag, udviser.