Gabbeh-tæpper opstod blandt nomadestammer i Mellemøsten og blev traditionelt vævet til praktisk hverdagsbrug i stammelivets telte frem for til kommerciel handel. Disse tidlige tæpper var defineret af deres tykke, bløde luv, enkle geometriske motiver og afhængighed af naturlige plantefarver, der indfangede vævernes personlige udtryk og hverdagsliv.
Over tid spredte Gabbeh-traditionen sig til anerkendte vævecentre i Pakistan, hvor håndværkere tog stilen til sig, mens de forfinede væveprocessen. Pakistanske Gabbeh-tæpper bevarer den tykke luv og det udtryksfulde, minimalistiske kunstsprog fra de traditionelle originaler og kombinerer regional vævemesterskab med holdbar kvalitet.
Det kendetegnende ved et klassisk Gabbeh-tæppe er dets minimalistiske, feltfokuserede design. I modsætning til detaljerede blomster- eller medaljontæpper har Gabbeh-kompositioner store felter med enkelte eller subtilt varierede toner, lejlighedsvis accentueret af små nomadesymboler såsom geder, træer eller menneskefigurer, der bærer beskyttende betydninger.
I dag er Gabbeh-tæpper højt værdsat af indretningsarkitekter og samlere for deres tidløse kunstneriske kvalitet. Deres minimalistiske æstetik gør, at de føles moderne, selvom de er rodfæstet i århundreders nomadearv, hvilket gør dem til holdbare stykker tekstilkunst.