Gabbeh-traditionen trækker tråde tilbage til de nomadiske stammer i Mellemøsten, der oprindeligt skabte disse tæpper til deres egen daglige brug frem for til handel. Disse tæpper var designet til at give varme og komfort i barske miljøer og blev ofte brugt som sengetøj eller som et blødt lag på den kolde jord inde i teltene.
Selve betegnelsen Gabbeh antyder noget råt, naturligt eller uklippet, hvilket perfekt beskriver æstetikken i disse stykker. I modsætning til formelle, højt strukturerede bytæpper er Gabbeh-tæpper kendt for deres tykkere, længere luv og mere spontane, kunstneriske udtryk, der giver væveren mulighed for at improvisere og fortælle historier gennem farver og enkle geometriske motiver.
Visuelt er disse tæpper defineret af deres minimalistiske, men kraftfulde brug af plads. De har ofte store, åbne farvefelter eller enkle stribede mønstre, hvor der benyttes naturlige, ufarvede uldtoner eller rige, jordnære pigmenter udvundet fra lokale planter og mineraler. Dette specifikke tæppe indfanger den ånd med sin lagdelte, stribede komposition, der føles både ældgammel og bemærkelsesværdig moderne.
At samle på en Gabbeh er en handling, der bevarer et nomadisk håndværk, som værdsætter menneskelig intuition frem for stive mønstre. Fordi de ikke er masseproducerede, fungerer hvert tæppe som et dokument for væverens personlige vision og dygtighed, hvilket gør dem højt værdsat af dem, der værdsætter krydsfeltet mellem kulturarv og autentisk, funktionel kunst.