Gabbeh-traditionen stammer fra de nomadiske stammer i Mellemøsten, især Qashqai-folket. Historisk set blev disse tæpper vævet af kvinder til eget brug frem for til handel, hvilket betyder, at de var dybt personlige udtryk for væverens liv, omgivelser og fantasi.
Ordet Gabbeh oversættes til 'rå' eller 'naturlig', et begreb der perfekt indfanger æstetikken i disse tæpper. I modsætning til de formelle, symmetriske mønstre, man finder i urbane værkstedstæpper, er traditionelle Gabbeh-tæpper kendt for deres minimalistiske, abstrakte designs og dristige brug af farver, ofte inspireret af det naturlige landskab i bjergene og ørkenerne.
Disse tæpper er typisk defineret ved deres tykke, lange luv og brug af håndspundet, naturligt farvet uld. Uregelmæssigheden i vævningen og den lejlighedsvise inklusion af simple, symbolske motiver såsom stiliserede træer, dyr eller geometriske former betragtes som kendetegn for deres autenticitet og charme.
I dag er disse tæpper meget eftertragtede af samlere, der værdsætter blandingen af primitivt design og sofistikeret håndværk. At eje et stykke fra denne tradition er en måde at forbinde sig med en århundredgammel nomadisk arv, hvor hvert tæppe fungerer som et håndgribeligt link til livet og færdighederne hos de mennesker, der skabte dem.
