Traditionen for kinesisk tæppevævning er århundreder gammel og dybt forankret i en kultur, der værdsætter både kunstnerisk udtryk og funktionel holdbarhed. Historisk set blev disse tæpper ofte bestilt til kejserlige paladser eller templer og indeholdt motiver med dyb symbolsk betydning. Over tid udviklede stilen sig til at inkorporere flere globale indflydelser, hvilket blandede traditionel østlig æstetik med en bredere appel.
90 line-betegnelsen er et traditionelt klassificeringssystem, der refererer til antallet af knuder pr. lineær fod, hvilket direkte relaterer sig til designets finhed og klarhed. Et højere antal linjer giver mulighed for mere detaljerede mønstre og en tættere, mere luksuriøs luv, der føles substansrig og blød. Denne tekniske præcision er det, der definerer tæppets kvalitet og levetid.
Kinesiske tæpper er berømte for deres brug af distinkte, skulpturelle blomstermønstre og har ofte et 'udskåret' udseende, hvor luven er klippet i forskellige højder for at fremhæve designet. Denne teknik giver blomsterne og kanterne en tredimensionel kvalitet, hvilket får motiverne til at fremstå, som om de løfter sig fra tæppets overflade.
At samle på et stykke fra denne tradition er en investering i kulturarv. Disse tæpper er højt værdsatte for deres evne til at harmonere med forskellige indretningsstile, mens de bevarer deres egen distinkte identitet. At eje et er en måde at værdsætte dygtigheden hos generationer af vævere, der har forfinet disse teknikker til at skabe gulvbelægninger, der er lige så holdbare, som de er smukke.