Loribaft-tæpper stammer fra de mellemøstlige stammevævningstraditioner, specifikt forbundet med nomadegrupperne i Zagros-bjergene. Disse tæpper er kendt for deres tykke, luksuriøse luv og deres dristige, ofte legende tilgang til traditionelt design, hvilket adskiller dem fra mere formelle, by-vævede stilarter.
Betegnelsen 'Loribaft' refererer til en specifik vævestil, der lægger vægt på en tæt, blød luv, ofte opnået ved brug af håndspundet uld. Denne konstruktionsmetode er afgørende for tæppets holdbarhed, da de tætpakkede knuder skaber en struktur, der både er fleksibel og utroligt modstandsdygtig over for slid, hvilket gør, at tæppet bevarer sin glød gennem årtiers brug.
Visuelt er disse tæpper kendt for deres udtryksfulde brug af farver og geometriske motiver. Selvom de trækker på forfædrenes mønstre, inkorporerer væverne ofte moderne eller abstrakte fortolkninger af traditionelle symboler, hvilket resulterer i en komposition, der føles både forankret i historien og frisk og kreativ. Tilstedeværelsen af en skakternet kant er et kendetegn for denne tradition, der indrammer tæppet med en følelse af rytme og balance.
At samle på et Loribaft-tæppe er en investering i kulturarv. Hvert stykke repræsenterer håndværkerens individuelle udtryk og indfanger et øjeblik i tiden gennem valg af farvestof og mønster. Fordi de har rødder i en nomadetilværelse, besidder disse tæpper en rå og autentisk kvalitet, der bringer en følelse af jordbunden, menneskelig historie ind i ethvert moderne hjem.