Loribaft- og Kashkooli-traditionerne er dybt forankrede i den nomadiske arv fra Mellemøsten. Disse tæpper er traditionelt forbundet med regionens stammer, som har givet deres væveteknikker videre gennem generationer. Udviklingen af disse stilarter har set en overgang fra rent funktionelle teltbeklædninger til højt eftertragtede dekorative stykker, men de bevarer stadig den sjælfulde og spontane ånd fra deres nomadiske ophav.
Udtrykket 'baft' i navnet refererer til selve væveprocessen, som ofte er karakteriseret ved en tykkere og mere generøs luv sammenlignet med andre stilarter. Dette valg af konstruktion er ikke blot æstetisk, men en funktionel tilpasning til de barske og kølige miljøer, hvor disse tæpper traditionelt blev brugt. Ved at anvende en tættere og tykkere luv skabte væverne en barriere mod kulden, hvilket resulterede i et tæppe, der føles bemærkelsesværdigt luksuriøst og varmt.
Visuelt defineres disse tæpper af deres udtryksfulde brug af farver og motiver. Mens traditionelle mønstre ofte inkluderer geometriske former, er livstræet et tilbagevendende og højt symbolsk element. Det repræsenterer naturens cyklus, frugtbarhed og velstand. De levende og varme nuancer, der findes i dette stykke, opnås gennem traditionelle farvemetoder, som ofte resulterer i subtile variationer – et kendetegn for autenticitet, som samlere værdsætter højt.
At eje et stykke fra denne tradition er en investering i kulturarv. Da hvert tæppe er skabt i hånden uden brug af en stiv designskabelon, afspejler hvert stykke den personlige fortolkning og stemning hos den person, der har lavet det. Dette gør disse tæpper yderst samlerværdige, da de tilbyder en håndgribelig forbindelse til en historisk håndværkstradition, der værdsætter menneskelig kreativitet og den langsomme, bevidste proces ved at skabe noget, der virkelig holder.
