Loribaft-tæpper stammer fra nomadestammerne i Mellemøsten, specifikt Luri- og Qashqai-folket. Disse tæpper er dybt forbundet med landskabet og vævernes vandrende livsstil, da de traditionelt skabte disse stykker til deres eget brug. Designet afspejler ofte den naturlige verden og inkorporerer symboler på beskyttelse, frugtbarhed samt den lokale flora og fauna, som stammerne mødte under deres sæsonbestemte rejser.
Udtrykket 'Baft' refererer til selve væveprocessen og betegner en specifik type knytning, der skaber en tykkere og mere holdbar luv. Denne konstruktion er højt værdsat, fordi den giver både lang levetid og en tæt, blød fornemmelse, som er kendetegnende for de fineste nomadiske tekstiler. Brugen af uld af høj kvalitet, hentet fra får opdrættet i de bjergrige egne i Mellemøsten, sikrer, at tæpperne er modstandsdygtige og i stand til at fremvise levende, holdbare farver.
Designmæssigt er disse tæpper berømte for deres spontane og udtryksfulde mønstre. I modsætning til mere stive, urbane designs indeholder Loribaft-tæpper ofte åbne flader og legende, folkekunst-inspirerede motiver som fugle, træer og husdyr. Kanterne er særligt betydningsfulde og fungerer ofte som en ramme om den centrale fortælling. Dette specifikke tæppe viser et smukt samspil mellem et neutralt, tekstureret felt og de levende, fortællende kanter, der definerer traditionen.
At samle på et Loribaft-tæppe er en mulighed for at eje et stykke levende historie. Disse tæpper er højt anset for deres kulturelle autenticitet og væverens individuelle ånd. Da de ikke er produceret ud fra en fastlagt skabelon, er hvert tæppe et unikt øjebliksbillede, der repræsenterer færdigheder, som er gået i arv gennem generationer. At eje et er at bevare en tradition for nomadisk kunst, der forbliver lige så aktuel og smuk i dag, som den var for århundreder siden.
