Loribaft-tæpper sporer deres rødder tilbage til de nomadiske Lori-vævere i det sydvestlige Persien. Traditionelt skabte disse vævere tykke, rustikke tæpper kendt som Gabbehs for at opnå praktisk varme i nomadernes teltlejre. Gennem generationer udviklede denne vævetradition sig, hvilket førte til skabelonen for Loribaft, der forener stammekunstens rustikke charme med en langt finere og mere sofistikeret udførelse.
Udtrykket Loribaft oversættes bogstaveligt talt til vævet af Lori, hvilket signalerer en specifik standard for håndværk. I modsætning til almindelige stammetæpper er et Loribaft kendetegnet ved en væsentlig tættere konstruktion. Denne finere vævning muliggør en kortere og tættere luv, som fremhæver designets klarhed og sikrer, at tæppet forbliver exceptionelt holdbart gennem årtiers brug.
Visuelt er Loribaft-traditionen fejret for sin minimalistiske æstetik, der ofte fremviser store flader af rige, ensartede farver. Denne centrale flade bringes til live af abrash, som er de naturlige og smukke vandrette farvevariationer, der opstår, når håndfarvet uld væves. Denne minimalistiske flade er typisk indrammet af en fin bort udsmykket med små geometriske former, stiliserede stjerner eller traditionelle stammemotiver.
I dag er disse tæpper yderst eftertragtede af både samlere og indretningsarkitekter for deres unikke forening af gammel stamtearv og moderne designappel. At eje et Loribaft er det samme som at erhverve et stykke levende historie, hvor væverens kunstneriske intuition er smukt bevaret i et funktionelt og holdbart tekstil.
