Ziegler-traditionen har dybe rødder i det 19. århundrede, hvor europæiske designhuse søgte at blande de klassiske, indviklede mønstre fra det Mellemøsten med en mere dæmpet og alsidig æstetik. Oprindeligt bestilt for at tilfredsstille smagen på vestlige markeder, blev disse tæpper designet til at være både dekorative og yderst holdbare.
Den håndværksmæssige terminologi, der ofte forbindes med disse stykker, refererer til den specifikke måde, ulden spindes på, og fundamentet forberedes. Ved brug af uld af høj kvalitet behandles garnet ofte for at skabe en subtil, patineret overflade, der giver tæppet et historisk udseende, selv fra det øjeblik det er færdiggjort. Denne tekniske tilgang sikrer, at tæppet føles blødt, samtidig med at det bevarer en strukturel integritet, der holder i generationer.
Visuelt er Ziegler-tæpper kendt for deres åbne felter og elegante, store blomstermotiver. I modsætning til mange andre traditionelle stilarter, der har tætte, heldækkende mønstre, favoriserer denne tradition en balanceret komposition, hvor blomster og slyngplanter har plads til at ånde, ofte indrammet af en bred, dekorativ bort, der samler hele designet.
At eje et stykke fra denne tradition er en handling, der bevarer en tværkulturel arv. Disse tæpper er højt værdsatte af både samlere og boligejere for deres evne til at bygge bro mellem historisk kunsthåndværk og moderne boligindretning, hvilket repræsenterer et niveau af dygtighed og kulturel kontinuitet, der bliver stadig mere sjældent i den moderne verden.