En guide til orientalske nomadetæpper

Orientalske nomadetæpper er et bemærkelsesværdigt bevis på kunstnerisk kunnen og tradition. Selvom disse persiske tæpper er en langsomt døende kunstform, bliver de stadig håndknyttet af nomader under beskedne forhold ved hjælp af håndspundet uld fra lokalt opdrættede får og farvet med naturlige materialer. Dette resulterer i en unik tekstur og styrke, der ikke kan matches af maskinspundne alternativer. Inspireret af deres naturlige omgivelser tilfører nomader hvert tæppe en række mønstre, personlig charme og kunstnerisk udtryk.

Hvad er nomadtæpper?

Nomadtæpper er lavet med et formål. De bliver aldrig masseproduceret, men snarere lavet med specifikke anvendelser i tankerne, såsom teltdekoration, gulvbelægning, som varmekilde eller til opbevaring.

Et nomadetæppe er fuldstændigt knyttet i hånden. Denne proces er en delikat og tidskrævende proces, der typisk tager et halvt år eller endnu længere. Hver knude bindes på plads i hånden, og hvert tæppe har mellem 90.000 og 120.000 knuder pr. kvadratmeter. Denne dygtige og rettidige håndknytteproces forklarer, hvorfor disse tæpper er dyrere end deres maskinfremstillede modstykker.

Selvom nomaderne bevæger sig rundt, kan de ikke bære store vævninger med sig, hvilket betyder, at håndknyttede nomadtæpper normalt ikke er større end 3×2 meter. Af samme grund er de anvendte vævninger ikke så robuste som andre orientalske tæppetyper . Dette gør det vanskeligere for væverne at væve tæpper, der er perfekt symmetriske og lige. Denne ufuldkommenhed og mangel på symmetri bidrager dog kun til charmen ved et håndknyttet orientalsk nomadtæppe.

Hvad er nogle af de mest populære typer af orientalske nomadetæpper?

Der er stadig adskillige nomadestammer tilbage, der almindeligvis producerer håndknyttede orientalske nomadetæpper. Nogle af de største og mest almindelige er Lori-, Ghashghai- og Afshar-stammerne.

Gabbeh

Gabbeh-tæpper er traditionelle stammetæpper håndvævet af Lori- og Qashqai-nomaderne i Zagros-bjergene i det sydvestlige Iran. Ordet Gabbeh, der betyder "rå" eller "ufærdig" på persisk, afspejler deres dristige, uraffinerede stil. Disse tæpper er lavet af håndspundet uld, farvet med naturlige farver og har tykke luv med enkle, ofte spontane designs. Tæpperne blev oprindeligt brugt til at sove i, da den tykke luv gav isolering og varme i de kolde nætter i bjergene. Almindelige motiver omfatter geometriske former og stiliserede dyr som kameler, geder eller figurer. Deres jordagtige toner, bløde tekstur og rustikke charme gør Gabbeh-tæpper til et karakteristisk valg til en række forskellige interiører.

Ghashghai

Ghashghai-folket er en af de største og mest kendte stammer. De taler en tyrkisk dialekt og menes at være kommet fra Kaukasus i det 18. århundrede til deres nuværende områder omkring Shiraz i Fars-provinsen i det sydlige Iran. Både deres tæpper og kvindernes tøj viser tydeligt deres færdigheder og kærlighed til farver. Ghashghai-tæpper kan prale af geometriske mønstre, typisk med tre eller fem medaljoner langs midten af tæppet eller i midten og hjørnerne. Hele feltet er normalt dækket af små motiver, og der bruges stærke, dybe farver. Persepolis-motiver kan ofte findes i disse tæpper.

Afshar

Afshar-stammen væver forskellige typer tæpper, der klassificeres efter navnene på de byer, hvor de sælges. De vigtigste af disse er Shahr-e-Babak og Sirjan, som ligger sydvest for Kerman. Alle Afshar-tæpper har en uldluv, mens kæde- og skudgarn normalt er bomuld. Sirjan-tæpper har en medium tæthed og er stive og fastknyttede. Mønstrene er enkle; enten dækker de hele tæppet eller store sekskantede medaljoner og tre rombeformede medaljoner i en central akse. Dybblå og rød er dominerende. Shahr-e-Babak-tæpper er finere og mere fleksible. Mønstrene er geometriske, meget opfindsomme og ofte dekoreret med dyr eller fugle.

Lori

Lori-stammen er en af de vigtigste nomadiske stammer i regionen. Flere af lori-områderne tilhørte tidligere ghashghai-folket. I modsætning til ghashghai-folket, der taler tyrkisk, er lorierne oprindeligt iranske, og deres sprog minder om persisk. Pres fra forskellige sider har i de senere år tvunget mange lorier til at opgive deres nomadiske liv og bosætte sig i landsbyer. Lori-tæpper ligner ghashghai-stammens og er lavet udelukkende af uld, men de har en anden serie af motiver og en generøs brug af klare, kontrasterende farver; en stærk rød er især udbredt.